Men vil da lige berette, at vi i den forgangne week-end besøgte min Mor, som bestemt har sit at døje med, hvad helbredet angår.
Hun havde dog samlet alle sine kræfter og fået lavet rigtig Mor-Mad til os. Det var forloren hare med skysovs, kartofler og gemyse (som det vist hed dengang det var på sit højeste).
Alt smagte som det jo skal, når éns Mor laver det med kærlighed.
Selvom hun var meget træt, havde hun også fået lavet kødboller af noget af farsen, så dagen efter stod den på boller i karry.
Også meget dejligt.
Men man blir´ alligevel noget så trist i hjertet når man tænker på, hvor lidt hendes kræfter rækker til idag. Set i forhold til al den dejlig mad hun gennem hele mit liv har fremstillet og serveret, altid med stor glæde og kærlighed.
Men jeg er usigeligt glad for alt hvad jeg er blevet fodret med (måske lige med undtagelse af panerede koteletter og blød-kogte rosenkål) for alt dette og hendes kærlighed til madlavningen, er jo bestemt én af de største grunde til at jeg elsker stort set ALT hvad der har med mad at gøre idag.
Uden Mor ingen Madpave.
Tak, Linda
Ingen kommentarer:
Send en kommentar