Så sidder man her sidst i januar og er brændt inde med en stump kalenderlys, slidte nisser, runkne æbler, slatne appelsiner og en hulens masse dejligt julebag, som ingen er rigtigt interesseret i mere.
Hvad gør man så?
Man bikser da lige en lækker dessert - dog uden kalenderlys og nisser.
Jeg lagde ud med at koge en lidt rustik æblemos/grød af æblerne, lidt vand, lidt sukker og et par stænger vanille.
Så samlede jeg en stak småkager, måske blev det til et par hundrede gram brunkage-vanillekranse-speeculaas-nøddemakron-jødekage-rasp efter at de havde fået et ordentligt dask med kagerullen.
Jeg skar lidt appelsin-fileter. Piskede fløde, tilsatte vanillesukker og vendte græsk yoghurt i.
Så var det hele klart til etage-byggeri. Først appelsin, så crumble, så fløde, så crumble, så æbler, så crumble osv osv indtil det var blevet en særdeles velvoksen dessert.
Den smagte friskt, syrligt, krydret og sødmefyldt på samme tid - ikke noget dårligt bud på en reste-ret.
Er sikker på at crumblen også gør sig rigtig godt ovenpå smuldre-tærter eller i en traditionel æblekage eller andre desserter der kan bruge et krydret knas.
Men tror ikke jeg vil anbefale den til panering af fiskefilet´erne der måtte være tilovers fra julefrokosten.
Linda
Jeg er stadig uden evne/mulighed for at lægge nye fotos ind i mine indlæg - må søge hjæææææælp! Derfor kastes et par genbrugs-af slagsen ind.
Men vil da lige berette, at vi i den forgangne week-end besøgte min Mor, som bestemt har sit at døje med, hvad helbredet angår.
Hun havde dog samlet alle sine kræfter og fået lavet rigtig Mor-Mad til os. Det var forloren hare med skysovs, kartofler og gemyse (som det vist hed dengang det var på sit højeste).
Alt smagte som det jo skal, når éns Mor laver det med kærlighed.
Selvom hun var meget træt, havde hun også fået lavet kødboller af noget af farsen, så dagen efter stod den på boller i karry.
Også meget dejligt.
Men man blir´ alligevel noget så trist i hjertet når man tænker på, hvor lidt hendes kræfter rækker til idag. Set i forhold til al den dejlig mad hun gennem hele mit liv har fremstillet og serveret, altid med stor glæde og kærlighed.
Men jeg er usigeligt glad for alt hvad jeg er blevet fodret med (måske lige med undtagelse af panerede koteletter og blød-kogte rosenkål) for alt dette og hendes kærlighed til madlavningen, er jo bestemt én af de største grunde til at jeg elsker stort set ALT hvad der har med mad at gøre idag.
Uden Mor ingen Madpave.
Tak, Linda
Har været igang i køkkenet og havde store planer om indlæg med billeder af dejlig Jule-reste-dessert, Italiensk torske-ret og Bladbede-suppe.
Men således skulle det ikke være! Der er opstået en mis-kommunikation mellem mig og dette blog-styrings-agregat........underforstået, noget der er langt ud over mine kompetencer og fatteevne.
Så pt kan jeg ikke lægge billeder i mine indlæg.
Lidt tamt, hvis I spør´ mig!
Derfor kun denne lille billedløse reportage - eller måske skal vi kalde den en lille "teaser".
I kan glæde Jer til desserten om ikke andet.
Når og hvis Guderne igen er med mig og mine køkken-tiltag med billeder!
Indtil da må der visualiseres frit, Linda
Har lige fået rørt latter-musklerne over billeder af halv-gamle limbo-dansere i højt humør fra Nytårsaften. Men det skal jeg nok spare Jer for!
I stedet vil jeg gerne prise den dejlige mad vi indtog!
Vi lagde vejen forbi Aalborg for at hente vores menu til aftenen. Hos Sangiovanni i Vingårdsgade. Vi blev godt modtaget og der var fuldstændig styr på arrangementet fra deres side. Nogen tog imod, jeg blev anvist køen til udlevering, Papa uddelegerede og et par personaler udleverede med instruktioner om tilberedning på en fortrykt seddel og besked om at vi kunne ringe hvis der var problemer. Top-proff og jeg hørte at de havde 726!!!!! kuverter ud af huset. Det er dælme mange!
Vel ankommet til vores destination tog vi retterne i øjesyn - så rigtig godt ud. Bordet var smukt dækket, så hvad var der så at tage sig til?
Der blev masser af tid til afslapning, tedrikning og en hel del snak. Så meget at vi ikke nåede omklædning inden Dronningen, men vi nåede da et lille glas sød Moscato dertil.
Så arrangerede vi forretten, den var godt nok anrettet på plastik platte, men vi synes bestemt det tog sig noget bedre ud på porcelæn.
Antipastoanretning med;
•Jomfruhummer marineret med salvie og chili på sprød crostini med safran mayonnaise
•Tun, skalstegt og marineret anrettet på sprød salat
•Lufttørret Parmaskinke med oliven
•Toskansk Salami med syltede grøntsager
•Vitello Tonnato – kold rosastegt kalvekød med tunsauce
•Surdejsbrød af ”00” mel
Anretningen smagte fortrinligt, tunen gav vi dog lidt syre. Salami og skinke var som sådanne nu er, men det hører sig til i Antipasti-afdelingen.
Det blev skyllet ned med en let italiensk hvidvin.
Til hovedretten skulle vi så endelig have lidt gryder igang til saucen og peperonata´en. Bøffer fik afmålt tid ved 180 grader i ovnen.
Menuen bestod af:
Stegt oksemørbrad med svampe- & trøffelsauce.
Hertil kartoffel ”lasagne”, peperonata og råmarineret fennikel
Jeg er ikke den store bøf-fan, men HOLD DA OP!!! Det er nok den møreste og lækreste bøf jeg har fået i mange mange år. Lækkert med svampesauce til, syre i peperonataen, sprødhed i fennikelsalaten. Kartoffel-lasagnen var en anelse uinteressant og meget fed, men der var stadig godt brød - og sikke en bøf....
Til det fik vi en ikke så kraftig Sicialiansk rødvin, suppleret med en lidt kraftigere fransk.
Vinen flød, selskabet var godt, ganen og maven glad.
Men vi havde også glædet os til den lovende dessert:
Chokoladebund med syltede kirsebær i luftig chokoladeganache,
hertil syltede frugter og hjemmelavet appelsinsorbet.
Hertil prøvede vi en kirsebærvin fra Lolland, den var dog lidt for frugtig, så gik det bedre med en god Vintage portvin.
Kagen var fantastisk lækker, fandt dog aldig rigtig kirsebærrene, men blød, fyldig og tunge-smeltende. De syltede frugter var i undertal men sorbet´en let og lækker. Kæresten kunne dog godt have haft lidt mere heraf.
Mætte og særdeles tilfredse med årets tiltag, var vi klar til bobler, kransekage og limbo-dans. Bare "os fire gamle" som veninden sagde.
En munter og mindeværdig aften både hvad festlige indslag og maden angår.
Bestemt ikke sidste gang vi har prøvet dét.
Sangiovanni har såvel take-away, som god gedin italiensk restaurant og en lækker luksus slow-food afdeling i Vingårdsgade - så er du i nærheden, prøv det! Jeg må engang ved lejlighed lægge vejen forbi igen.
Buon Anno, Linda
