fredag den 16. november 2012
Møgvejr er Tom Yom-vejr
Er der mon noget mere trist eller humørsænkende end det november-vejr vi har haft i de seneste dage??? Næppe!
Hér går det under betegnelsen Møgvejr og som de seneste reklamer fortæller os, er det så åbenbart Mou-vejr.
Jeg faldt forleden over et lille opskrifthæfte fra førnævnte og lod mig inspirere til en god stærk og varmende Tom Yom-suppe tilsat godt med fyld.
Udgangspunktet var en pose frossen hønsekødssuppe fra You know...
Den blev så tilsat:
2 stængler citrongræs
6-7 limeblade (fra frost)
1 pakke Tom-Yom-pasta
ca. 50 g frisk ingefær
3 spsk Fish sauce
og givet et opkog, hvorefter den trak i 15 minutter tilsat saften fra 1 limefrugt.
Så blev det hele siet og tilbage i gryden.
Nu med:
2 porrer i skiver
1 rød chili i skiver
og det kogte let op.
Tilsatte så et bundt asparges skåret i bidder og lod dem varme igennem. Grøntsagerne skal stadig have bid!
Jeg havde købt sjove farvede reje-chips, der blev kogt ganske kort i hed olie til de puffer og dem fik vi som tilbehør.
Jeg kogte nogle fuldkornsnudler og fyldte op med. Som grønt drys fik suppen lidt koriander.
Jeg havde ikke prøvet Tom Yom-pasta´en før, men synes godt om den smag den gav suppen, der blev varm, syrlig og spicy. Den smag kan man selvfølgelig også selv opnå med de rette ingredienser, men ikke noget dårligt bud, når det skal gå lidt tjept.
Suppen var lige lovligt spicy til kæresten, men jeg kan godt leve med lidt mere møgvejr, hvis det indebærer denne suppe.
Linda
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar