Forleden blev en dag hevet ud af kalenderen og tilbragt sammen med Bedste-Veninderne i vådt selskab.
Vi havde sat kursen mod de termiske bade på Hotel Vejle Fjord og brugte dagen på at flyde, snakke, spise let frokost, flyde og ikke mindst snakke lidt mere.
Derefter havde jeg inviteret til fernisering med pindemadder og boblevand - værket havde været et stykke tid undervejs......
......et sindrigt mønster, 311 små søm og en rulle tråd skulle blive til et kunstværk.
Og nu hang hun der så, min egen "Pige med perleørering" - frit efter Vermeer.
En af Bedste-veninderne havde medbragte en lille gave (inkl. glas-engel) og den vakte stor begejstring:
En æske med hjemme-kreerede chokolader, med alt fra hindbær over orange trøffel, karamel og pebermynte til lakridsfyld.
I de fineste udforminger. Dem skal jeg indtage med udsigt til mit kunstværk, i selskab med en god kop te og HELT alene, så kæresten ikke får fingrene i dem!!!! De skal nydes én for én så fornøjelsen strækkes så langt som muligt.
Sådan en gave og en dejlig dag i godt selskab luner selv på den mest grå novemberdag.
Er dog ikke sikker på at chokoladerne rækker helt til nært forestående højtid - men så kan man jo altid ønske sig nye forsyninger, Linda
Ingen kommentarer:
Send en kommentar