Flotte var de, omend "forbudte" ( fra Holland) og smagen lod også en del tilbage at ønske i forhold til de skæve der vælter frem i drivhuset........Meeeeeen bruges det skulle de jo.
Første blev der bagt grove horn med tomater, Vesterhavsost og en fårebrie samt div. krydderurter.
Nogle blev sat til livs sammen med en mild tomatsuppe.Resten i fryseren til udflugter.
Da vi nåede til onsdag og der stadig var over halvdelen tilbage måtte der gøres noget.
Jeg fandt i Hjerteforenings opskrifter en lækker RAW-menu, som også lige ondulerede et par af vores squash.
Squash-pasta med rå tomatsovs og Gremolata:
Til sovsen bruges:750 g tomater
2-3 fed hvidløg
1 bundt basilikum
5-8 oliven
1-2 spsk kapers
1 spsk olie
½-1 spsk vineddike
sukker, salt og peber
Det hele i food-processoren og WHHHUUUUsshhh så er der sovs.
Pasta:
1 kg squash ( jeg havde lidt mindre, ca 2 af mellemstørrelse)
1 spsk olie
salt og peber
100 g feta
Squash strimles på Mandolin-jern eller, som hos mig, med kartoffelskrælleren. Vendes med olie, salt og peber. Feta smuldres over vedr servering.
Gremolata:
1 bundt persille
1 fed hvidløg
skal af en øko citron
Hakkes i mini-hakkeren og er så klar til drys. Enten på brød der serveres til eller direkte på retten.
Bakke klar til ude-servering.
Dejlig grøntsags-ret, som selv kæresten blev mæt af. Vi fik selvfølgelig tomat-horn som tilbehør.
Så endnu en stor bid af tomaterne blev sat til livs, resten er gået op i salater og sovse.
Men man skal aldrig gå glip af et godt tilbud, vel?
Linda
Ingen kommentarer:
Send en kommentar