Madblogstoppen

onsdag den 27. juni 2012

For-ferie-ræs

Her hos os går det stærkt - virkelig stærkt - lidt for stærkt vil nogen måske mene - mig især.
Men de sidste uge op til sommerferien er hér altid forbundet med mange mange opgaver der skal nåes + tid der skal bruges dertil.

Når man så endelig kan mase lidt kvalitetstid ind til madlavning, så er det bare at komme igang med fremstilling af noget så enkelt og let som rå rabarbersaft.

Man høster de rabarber, som man ikke har nået at lave marmelade, tærter, "fryse-gemmer" og andre nødvendigheder af. De kan glimrende være græs-grønne og på tykkelse med hegnspæle, det betyder intet!
Disse skæres i skiver og kommes i en så stor skål som nu passer til mængden. Så koges vand - hældes over og der tilsættes 1-2 breve vin- eller citronsyre.

Denne suppedas står så natten over tildækket og på køl, hvis du har plads. Hos mig ofte på køkkenbordet.
Så sies frugten fra gennem et klæde og der røres lige så meget rørsukker i som du synes der skal til for at fange smagen af sommer.
Og vupti så har man den flotteste lyserøde rabarbersaft, gerne lidt syrlige efter min smag.

Ud af denne portion får jeg ca. 2-2,5 liter færdig saft. Det kan drikkes på solbeskinnet terrasse, hvis man kan finde en sådan. Blot fortyndet med lidt vand eller dansk vand.
Kan også glimrende kommes i en drink med vodka eller gin og lidt danskvand, ligesom jeg i flere år har brygget en del til studiner, der ynder at spæde op med kølig hvidvin.

Skål, fra den ikke helt sunkede skude, Linda

tirsdag den 12. juni 2012

Et haste indlæg i en travl tid

Når man arbejder på en skole, er det bare den mest travle tid på året. - Overlevering, forløb der skal afsluttes, timerenskab der skal gøres op, det er næsten så man taber pusten. - Oveni det er det som om det er en naturlov, at ens omgangskreds giver den en skalle på selvskabssiden... Så det går noget stærkt.

Men mad skal vi jo fortsat have, selv om det er de nemme løsningers tid.

Fryseren er stadig FYLDT med rabarber, og jeg eeeelsker rababer, modsat resten af familien der kun bryder sig om det, hvis det er svæbt ind i rigelige mængder smør, sukker og flødeskum

Det skal nu ikke forhindre mig i, at bruge rabarber til andet.
Så den anden dag fik vi kyllingebryst filet med en opgraderet mormor salat og rabarber kompot.
Jeg syntes det smagte herligt!

Rabarber kompot
Rabarber skæres i små stykker, og drysses med sukker. De kommes på en bageplade, ved 200 grader.
Når de er bløde, men ikke helt udkogte, tages de ud og vende med frisk revet ingefær.

Det smager skønt og giver en skøn syrlig kontrast til f.eks kylling.
En rigtig sommerspise - så mangler vi bare sommeren :)

Pust - støn
Sofie




søndag den 3. juni 2012

Rabarber i lange baner

En af de helt fantastiske ting ved sommer er rabarber - og rabarber i enhver afskygning.
Jeg fik foræret en masse rabarber, hele 5 kg blev det til i fryseren. Skønt - så nu skal der laves rabarber...


I onsdags skulle vi have personalemøde, og da jeg havde lidt energi der skulle brændes af, eller tanker der skulle vendes, blev det til 2 tærter. -
Jeg havde nogle pærer liggende, i min frugtskål, der var meget op over! Derfor blev det til en pæretærte med et lille twist - men da jeg havde fået smækket den sammen, kom jeg til at tænke på et bundt rabarber, jeg ikke havde frosset ned, også måtte jeg jo også lave en rabarbertærte, og ikke en hvilken som helst - måske den bedste i verden - Mors dejlige rabarber kage - den smager himmelsk og er noget af det nemmeste, sådan en man lige kan bixe sammen, hvis der kommer gæster, hvilket jo altid er et plus. Gæsterne er også altid begejsret for den!

Mors dejlige rabarber kage

Du skal bruge:
  • 750 g rabarberstykker
  • 120 g sukker
  • 1 spsk kartoffelmel i en skål
Dej:
  • 1 dl mel
  • 3,5 dl kokosmel
  • 1 dl sukker
  • 125 g smør
Fremgangsmåden kan du finde på familiemad



Velbekomme Sofie