Michelin-stjerner eller Michelin-dæk??

Så kom dagen, hvor en vrimmel af Michelin-stjerner blev drysset over vort land. Jeg tænkte at jeg nok også i den anledning kunne gi´den lidt ekstra gas en onsdag aften.
Kæresten havde hjembragt de lækreste delikatesser fra skiferien i Canazei.

Tiramisu´en var vi nødt til at aflive allerede søndag efter den havde været på rygsæk-tur i adskillige timer - men den smagte herligt og var blød og lækker.

Frisklavet ravioli i to varianter var der også blevet klemt ned mellem skisokker og solcreme. Jeg nåede, efter prøvesmagning, frem til at det måtte være én med ricotta og spinat og én med ost og svampe evt. tilsat lidt gorgonzola??? Det var disse jeg havde planer for i aften.

"Forret" blev ravioli med spinat i en fløde-sauce med brøndkarse, friskkværnet peber og lidt høvlet grana.

Til "hovedretten" lavede jeg en tomatsauce puttanesca a la Jamie:
3 fed hvidløg
1 rød chili i tern
1 tsk oregano, brunes let i 3 spsk olivenolie
tilsæt så
2 dåser cherrytomater
1 mellemstort glas sorte oliven uden sten, men let-hakket
1 lille håndfuld udblødte saltede capers
6 ansjosfilet´er, let-hakket
Lad det hele simre under låg 1 times tid ved svag varme.
Smag til med salt og peber.
Lige inden serveringen vendes et bundt frisk hakket basilikum i sovsen. PREGO!

Hos os serveret med nykogte svampe-ravioli.
Alt dette pasta gav en vældig god mætheds-fornemmelse og blev skyllet ned med lidt hjembragt rødvin, der havde overlevet turen i skistøvlerne....
Vi var enige om her i hustanden, at selvom menuen måske ikke ville udløse Michelin-stjerner, så kunne den altid gi´lidt til Michelin-dækkene......... og dem kan man jo bare få tatoveret stjerner på hvis det skal være.

God stjerne-jagt, Linda