...... og det er i sandhed KOLDT derude!!!
Bedst som man gik og håbede på at der snart var forår i sigte, så kom den vinteren. Og med den også tid til lidt flere indendørs sysler. En af de gode der både giver smil og et lækkert afkast er jo bagningens lyksagligheder.
Hos mig blev de traditionelle svenske "Kanelbullar" til Kardemomme-snegle.
Man tager:
25 g gær
75 g smør
2½ dl mælk
1 drys salt
1 tsk frisk stødt eller kværnet kardemomme
7 dl mel
Først lunes mælk og smør, hvori gæren røres ud.
Så tilsættes salt sammen med den duftende kardemomme og til sidst melet. Ælt til du har en dejlig blød dej. Hæver min. 30 minutter.
Og det gør den godt :o)
Til fyldet bruger du:
50 g smør
½ dl sukker
2-3 tsk kardemomme
Rør det godt blød og bred det så ud over den udrullede dej. Rul sammen til en roulade, der skæres i vel-fede skiver.
Efterhæver i 30 minutter, pensles med æg før....
Bagning i 8-10 minutter ved 225 grader eller 10-12 minutter ved 200 grader i varmluft.
Giver en god portion på 16 stk.
Disse bør nydes under tæppe, på sofa, tilsat rigelige mængder te (for nogen, kaffe), en god bog eller yndlings-serien på flimmeren.
Kardemomme, kan jeg ALDRIG få for meget af!!!
Linda
Ingen kommentarer:
Send en kommentar