Madblogstoppen

lørdag den 25. februar 2012

Madpakker til fryseren

Endelig weekend!

Der har dog ikke været meget fødderne oppe, indtil nu.
I dag har jeg fået smidt 4 sigtebrød i fryseren, så der er brød til den kommende uge, så de 2 sultne teenagere ikke går helt kold. - Derud over har jeg fået lavet 31 pirogger, så nu er der madpakker et godt stykke tid.

Det var ud fra mad spilds filosofien - rester af div. rodfrugter, et bundt forårsløg, der skulle bruges NU og ikke mindst "juleosten", hvovr resten blev revet og smidt i fryseren.

Du kan komme alt i, så lad dig ikke forskrække af vegetar udgaven.

Har lige fået at vide, at vi har modtaget en blog Award - det er fantastisk, at vide der er nogen "derude" som syntes om det vi skriver ... Der kommer mere om Awarden, når min med pave og jeg har set på det :)

Grøntsags pirogger
  • 50 g gær
  • 1 l lunkent vand
  • 750 g hvedemel
  • 300 g durummel
  • 150 g knækkede hvedekerner
  • 2 tsk salt
  • 2 tsk sukker
  • 2 spsk græsk yougurt







Sådan gør du:
Gæren røres ud i  det lunkne vand.
Salt, sukker og yogurt kommes i. Mel æltes i lidt af gangen.
Dejen hæver ca. 1 time.
Imens lavers fyldet.
Alle rodfrugter og løg rives fint på rivejern eller foodprocesser.
Porre og svampe skæres tyndt ud.
Det hele svites. 



Pirrogerne formes til små flade stykker dej, på hver stykke kommes 1 spsk fyld og lidt ost på toppen.
Lukkes sammen med en gaffel.  
Pensles med æg, inden de kommer i ovnen
200 grader ca 20 min 

Fortsat god weekend
Sofie

søndag den 19. februar 2012

En hund efter et godt spil

Vi havde lavet en aftale om et Madpave-træf - helt uformelt - mænd og hunde havde fået lov at deltage. Vi var spændte og glædede os. Vi skulle afprøve Julens høst af mad-relaterede-spil. Alle var klar - helt på mærkerne.
Der blev dækket op med te, portvin og sammenbragte snacks og kage.
Først på dagsordenen var "Spise med Price Spillet". En stor æske med spilleplade, brikker, mange kategori-, chance- og missions-kort.
Reglerne blev læst nøje op 2!!! gange for at vi alle helt havde forstået hvad pointen og reglerne var. Men vi gik i gang og spillede Madpaver mod mændene.

Essensen er kort sagt at man skal samle ingredienser til en kendt Price-ret rundt på pladen. Undervejs kan man forsøge at chikanere hinanden lidt med "kamera-manden". Det tog os en rum tid at komme igennem kort-bunkerne og få samlet sammen til en "chicken-gumbo".

Nogen blev helt trætte undervejs.
En fredag aften, hvor alle er lidt matte, kan der komme sjove begreber i spil. Hvem har ikke hørt om en giftig fisk? Nå, jo en "piercing" (fåes de mon også som filet´er??) Eller en pirog-fisk.......?
Spillet kunne for en førstegangs-spiller godt se lidt uvoerskueligt ud.

Vi brugte godt to timer på ét spil, det synes vi var lidt lang tid, men konstaterede også at det nok havde været lidt sjovere, hvis vi havde spillet enkeltvis fremfor i to hold. Lidt tungt i det, men godt at Pricernes humor var bibeholdt på formuleringen af chancekortene.
Snacks, portvin og kager som supplement og spillet kan snige sig op på 3 ud af 6 mulige "kødben", hvis man er en hund efter spil. Vi bør måske for en god ordens skyld lige nævne at det var Madpaverne der vandt :o)

Men der var udsigt til endnu et spil - af den lidt mere overskuelige slags, så vi gjorde klar til et spil "Bon Appetit" fra Qube. Et kortspil, hvor man får kort på hånden i kategorier indenfor viden om mad og gastronomi fra nær og fjern.


Dette handler om parat- og almenviden og når man er lidt af en Madpave, så er det sjovt at blive "kildet" lidt på den led.
En yderligere dimension i spillet er at der findes duel-kort, hvor man kan udfordre en modspiller. Her er katagorierne lidt bredere og omhandler eksempelvis, sprog, dialekter, sport og lignende.
Det går ud på først at komme af med sine kort på hånden. Hvis man svarer korrekt, så er man et kort fattigere, hvis ikke, så ryger det op på hånden igen.
Et rigtigt underholdende spil, som man også kan lære noget af. Måske kan man hurtigt "lære" svarene udenad, da der ikke er voldsomt mange spørgsmåls-kort. Men selvom en af mændene fik lov at vinde, så var det et spil til 4 "kødben".
En meget fornøjelig og hyggelig aften, for såvel mennesker som hunde - vi er klar til kamp en anden gang igen.



torsdag den 16. februar 2012

Sødefyldt madspild

For et par uger siden var jeg til en reception, hvor almindelige "koner" fra den jyskemuld, havde frembragt de lækkreste tærter og dertil skønne salater.
Der var blandt andet en, som ved første øjekast ligende bulgur, men viste sig, at være en sødefuld mundfuld af nødder, vanilie og appelsin, og pastinak.
Jeg fik et lille hint om opskriften, og da der lå en pose pastinakker i køleskabet, nogle appelsiner der skulle have været spist ( forlængst), lå det lige til, at jeg skulle forsøge mig, med denne lækre salat.

Pastinaksalat
  • 500g pastinak
  • 50g nødder ( jeg brugte en rest mandler)
  • Kornene fra en stang vanilie eller vaniliepulver ( ikke vaniliesukker)
  • 2 dl frisk presset appelsinsaft eller appelsinjuice
Skræl pastinakkerne og kom de rå rodfrugter i foodprocessoren med nødderne og vaniliekornene og hak det hele fint.
Rør appelsinsaften i, smag evt. til med mere.

Den smager lidt hen af noget "rishalløj", jeg har fået af en gammel kollega, der stammer fra Iran.
God dag til alle :)
Sofie


tirsdag den 14. februar 2012

Magnesium-kilde efter mit hoved.

Det er jo meget væsentligt at man er opmærksom på at få alle de rigtige og gode vitaminer og mineraler, ikke mindst om vinteren, hvor årstiden ikke byder på så mange friske grøntsager og frugt.
Magnesium er et væsentligt mineral og forefindes bl.a. i nødder og mandler...........det er her denne lille sag af en opskrift tager sit udspring.
Faldt over en "småkage"opskrift på "nødde-snitter",som absolut måtte afprøves!! I sin oprindelige form dog med peanuts.

Til dejen skal bruges:
100 g blødt smør
125 g rørsukker
1 tsk vanillesukker
ca. 200 g mel
evt. lidt vand til at samle dejen med.
Rør smør og sukker sammen, tilsæt vanille og mel og ælt godt. Kom evt. lidt vand i til at samle mørdejen. Den lægges på køl 30 minutter.

Imens forbereder du fyldet af:
500 g kondenseret mælk
25 g smør
50 g sukker
1 tsk vanillesukker
1 nip salt
Alt kommes i en gryde og koges til det er gyldent og karamelagtigt. Pas på med for kraftig varme, det er jo "en slags" mælk og vil gerne brænde på. Der skal røres ofte.

Tilsæt så 100 g hakkede nødder/mandler, jeg brugte Cashews.

Svage sjæle kunne fristes til at glemme alt om mørdej og så indtage karamellen som den er - med ske........ men ikke hér!!!!
Dejen blev rullet ud så den passede til en lille form ca. 20x30 cm. Forbagt i 20 minutter ved 180 grader.
Så kom karamel-guffen på og det hele blev bagt yderligere 10 minutter.

Imens hakkes og ristes 100 g cashews på en pande.
200 g mørk chokolade hakkes groft og drysses over den varme kage. Dette smørres ud og drysses med de ristede nødder.

Det hele var desværre nødt til at køle lidt af inden det skæres i passende tern og er klar til indtagelse.

Svært at holde fingrene fra.
Men kan indtages lige så mange gange dagligt, som du mener du har Magnesium-behov til....
Linda

tirsdag den 7. februar 2012

Indre varme

Da vinteren bliver ved med at slå kulde-rekorder besluttede jeg at det var tid til at få lidt indre varme. Derfor lød menuen på "Indisk Karry med Linser", hjemmebagt Nan-brød og Æble-raita.
Opskrifterne var til dels fundet hos "Aarstidernes Nordiske hverdagsmad" egne arkiver og fra fantasien.
Til den indiske karry brugte jeg:
300 g kartofler
½ lille hvidkål
1 lille blomkål
1 porre
2 spsk olie
1 spsk tørret karry
1 spsk rød thai karrypasta
½ tsk spidskommen
7 dl vand + lidt grøntsagsbouillon
1 stang kanel
300 g røde linser
salt og peber

Kartofler skrælles, skæres i små tern og hvidkål og porre snittes fint. Blomkål deles i små buketter. Karry brunes i den varme olie og grøntsagerne sauteres heri. Tilsæt væske og resten af krydderierne.
Jeg lod det lige koge op inden linserne blev tilsat. Kom låg på og lad det simre i 20 minutter. Smages til med salt og peber.

Imens bagte jeg nan-brød som havde stået og hævet sig bløde og glinsende af olie som dejen var vendt i.
Du skal bruge:
30 g gær
1 3/4 dl mælk
1 tsk sukker

Dette røres sammen og står i 15 minutter.

Tilsæt så :
4 spsk yoghurt /Skyr eller andet sumælksprodukt
1 tsk salt
1 æg
2 spsk olie og 450-500 g hvedemel.
Ælt dejen sammen og vend den i lidt olie i skålen inden den hæver mindst 1 time.

6 stk lækre bløde brød klar til bagning ved 250 grader i 7-10 minutter. Her med et nigella-drys.

Nybagte og klar til at sætte tænderne i. Du kan også ælte hvidløg eller krydderier i dejen eller pensle dem med smeltet smør lige inden du spiser dem.

Som tilbehør blev yderligere opfundet en æble-raita af:
1 revet æble
lidt Skyr
1 spsk mynte (fra frost)
et nip salt

En let krydret karry-ret tilført lidt sødme, syre og duftende brød, det lunede da lidt hos os.

Selve karry´en kunne efter min smag godt have været mere spicy, men dagen efter gav jeg resterne et drys af saltristede græskarkerner blandet med anisfrø, mere spidskommen, chili og hvad jeg nu lige kunne finde på hylden.
Så skal jeg love for at vi fik fyret op for varmen.
Linda

søndag den 5. februar 2012

Kvinden tilbage til kødgryderne,

Hos os har januar været særdeles travl og med meget skiftende arbejds- og spisetider...... Der har ind i mellem været langt i mellem fælles måltider og heldigvis har kæresten været god til at lave mad.
Det har været klassiskere som lasagne til flere dage, frikadeller, fiskefrikadeller og æblesuppe, som hans Mor laver den. Alt sammen dejligt!
Men i weekenden var der ro på og jeg besluttede derfor, at nu skulle jeg "back in business".
Det startede med fredags-besøg hos fiske-manden og indkøb af muslinger til en chowder.
Opskriften var fundet i "Aarstidernes Nordiske hverdgasmad" og så lige med eget twist.
Der skal skaffes:
1 kg blåmuslinger
500g kartofler
500 g selleri
2 majskolber - jeg brugte bare 200 g løse majs
1 spsk olie
1 løg
1 rød chili
50 g frisk ingefær
4 fed hvidløg
3 dl vand + lidt grøntsagsbouillon
2 dl hvidvin
2 laurbærblade
2½ dl piskefløde
salt og peber
jeg supplerede med 2 spsk tørret sød thai-basilikum, da jeg ikke kunne få frisk.

Alle grøntsager og krydderier skæres i små tern og svitses kort i olien inden vand, bouillon og vin tilsættes.Dette får lov at koge op.
Der skal bruges en stor gryde, da muslingerne fylder godt. Sammen med muslinger tilsatte jeg fløden og lod det hele koge 15-20 minutter, til kartoflerne havde fået nok. Jeg ventede til sidst med at komme majs i, da det jo ikke var stykker af en kolbe.
Smages til med salt og peber og er klar til servering.
Resten af hvidvinen, godt brød nydes til og et grønt drys ville være optimalt. Jeg forsøgte mig jo med det tørrede thai-basilikum, men det gav kun ganske lidt smag - så brug noget frisk persille, koriander eller basilikum.

Muslinger er en dejlig spise, som en kollega har lært mig, at man kan spise i de måneder der er "R" i.... Gammelt husråd, men de her var i alt fald super friske og lækre.
Linda

onsdag den 1. februar 2012

Kyndelmisse slår sin knude....

...... og det er i sandhed KOLDT derude!!!
Bedst som man gik og håbede på at der snart var forår i sigte, så kom den vinteren. Og med den også tid til lidt flere indendørs sysler. En af de gode der både giver smil og et lækkert afkast er jo bagningens lyksagligheder.
Hos mig blev de traditionelle svenske "Kanelbullar" til Kardemomme-snegle.

Man tager:
25 g gær
75 g smør
2½ dl mælk
1 drys salt
1 tsk frisk stødt eller kværnet kardemomme
7 dl mel
Først lunes mælk og smør, hvori gæren røres ud.
Så tilsættes salt sammen med den duftende kardemomme og til sidst melet. Ælt til du har en dejlig blød dej. Hæver min. 30 minutter.

Og det gør den godt :o)

Til fyldet bruger du:
50 g smør
½ dl sukker
2-3 tsk kardemomme

Rør det godt blød og bred det så ud over den udrullede dej. Rul sammen til en roulade, der skæres i vel-fede skiver.

Efterhæver i 30 minutter, pensles med æg før....

Bagning i 8-10 minutter ved 225 grader eller 10-12 minutter ved 200 grader i varmluft.
Giver en god portion på 16 stk.

Disse bør nydes under tæppe, på sofa, tilsat rigelige mængder te (for nogen, kaffe), en god bog eller yndlings-serien på flimmeren.
Kardemomme, kan jeg ALDRIG få for meget af!!!
Linda