Madblogstoppen

torsdag den 26. januar 2012

2 fluer med et smæk

2 fluer med et smæk! - en ren win, win... minimere mit madspild og tilmed en slag for en sundere toast. :)
Det er rigtig godt, at der er kommet fokus på madspild. - For det er, rent ud sagt noget svinderi, at vi danskere smider, så meget mad ud.
Jeg skal nu ikke pudse min glorie, for her i huset, kommer der alt for tit en rest bagerst, i køleskabet.

Jeg har nu sat ind over for dette spild, og prøver ihærdigt, at blive bedre til, at få brugt resterne.

På Facebook siden - Stop spild af mad - inspiration til at bruge dine madrester, var der for nynlig en der havde lagt denne opskrift ind... Og da jeg havde det sidste af en skæreost der skulle spises, lå den lige til højrebenet, da jeg skulle have frokost i dag.

Og Uhmmm, den var god!

Rugbrøds-toast
4 stykker rugbrød
2 stykker hamburgryg eller skinke
2 skiver ost

Sådan gør du
Læg toasten sammen.
Kom den i toasten. Min fik 3 minutter


Næste gang, skal jeg have lidt sennep i og et par skiver tomater.
- Men det er helt sikkert der bliver en, næste gang.


Velbekomme, Sofie :)

tirsdag den 24. januar 2012

Svenske "inlæg"

Jeg er stadig ikke færdig med at bruge af de ting og sager jeg i sommer hjembragte fra Broderlandet.
Senest var det heldigvis en af de langstidholdbare souveniers. Sild på dåse, der kun ligger i en tynd eddike opløsning - og så kan man selv forlyste sig med marinering.
Selvom Julen forlængst er overstået, kan en god sildemad stadig frembringe smil på en kold vinterdag og gør bestemt ingen fortræd.
Jeg havde 2 dåser og valgte en mere traditionel marinade til den ene og den anden fik en omgang brombær.

Først skylles sildefilet´erne under koldt vand, drypper af og skæres i mundrette bidder. Dåsen indeholder ca. 400 g.
I min "Mat på Svensk" af Caroline Hofberg fandt jeg denne opskrift på en Citron- og Løg-sild:

1 lille rødløg, skæres i tynde skiver
skallen af ½ citron i tynde strimler
Lagen koges af:
½ dl eddike
1½ dl vand
2 dl sukker
6 peberkorn
6 hele nelliker
1 laurbærblade.

Kog lagen op og lad den køle af imens løg og citron strimles. Så kommes sild, løg og citronskal på glas og lagen hældes over.
Vupti - marinerede sild om minimum et døgn. Kan gerne stå længere.


Til brombærsildene kogte jeg en lage af:
1 dl sukker
200-250 g brombær fra frost.
Lagen blendes og sies derefter.
Så tilsatte jeg:
2 spsk balsamico
1/4 tsk stødt allehånde
1/4 tsk stødt nellike
Lagen køles lidt af inden den hældes over sildene.
Disse skal også helst stå mindst et døgn før servering.


Her anrettet med løgringe og hele brombær. En fin sødlig frugtsmag klædte silden.


Citron og løg-silden smagte fantastisk, mest nyt var strejfet af citron i forhold til en almindelig marineret sild.
Begge slags sild kan med sikkerhed laves af de ordinære "hvide" sild, man kan købe herhjemme. Opskriften på brombærsildene var faktisk lavet til dette.
Men et godt lille "inlägg" at hjembringe - også næste gang du sætter fødderne i et svensk supermarked.
En super souvenier at sætte tænderne i og minderne om vores "silde-planke" på Klädesholmen kom frem i frisk erindring.
Linda

tirsdag den 17. januar 2012

Ambitioner

Mulige ambitioner for et nyt og bedre liv på alle måder, står nærmest i kø i starten af et nyt år. For mit vedkommende forsøger jeg at holde dem på et overkommeligt niveau, da de gode intentioner har det med at drukne i hverdagens "rush-hour".
Meen på mit eget beskedne niveau, har jeg to ting som jeg gerne vil gøre mere og bedre.

Jeg har i week-enden haft besøgt af min veninde fra KBH. Hun tog turen til den østjydske forstad, da vi sammen skulle til Aarhus teater for at se Leonard Cohen teater-koncert.
I den forbindelse kom ambition nr.1 fint på banen: at gå ud at spise lidt mere, prøve forskellige genrer af og ikke mindst anmelde dem hér:

Vi havde bestilt bord på Le Baselic i Mejlgade. Et hyggeligt og rustikt indrettet sted.
Man kan selv medbringe sin vin, da stedet ikke har spiritusbevilling. Men maden, havde jeg hørt, skulle være dejlig. De har et varieret spisekort med 4 retter at vælge mellem inden for forretter, hovedretter og desserter plus lidt at nippe til og en oste-anretning.

Vi startede med Chevre chaud (varm ged ;o)) med rosmarin-honning, bagt tomat, artiskok og pærer.
Dejligt så det ud og det smagte også fint, selvom jeg nok havde forestillet mig lidt mere gedin gedeost.
Til hovedret fik veninden unghane med kartoffelgratin med sennep, blomkål og spidskål.
Og hun så tilfreds ud.
Jeg selv valgte lidt mere tungt; en krondyr filet med jordskokker, svampeterrine og æble-figensauce.
Den sødlige sauce var perfekt til kødet og tilbehøret.
Kød var der genrelt rigeligt af, vi måtte begge levne. Vi nød maden og omgivelseren. Vi sad i det bagerste lokale og havde det i starten helt for os selv. Det var skønt, men der kom et større selskab og så følte man for alvor at man var ude en lørdag aften.
Vi pauserede inden vi bestemte os for to gange dessert med te til.
Jeg fik Fragelité med lakrids og hindbær.

En let frugtig dessert med dejlige sorbet´er, men jeg fandt aldrig smagen af lakrids, som jeg havde glædet mig til.
Veninden fik citrontærte med cumquats, mango-coulis og is.
Smukt anrettet og en dejlig smag.
Alt i alt noget rigtig skønt mad, et hyggeligt sted og prisen endte på 650, kr. for os begge. Kan godt prøves igen på andre årstider og er bestemt et besøg værd.

Men her kom så ambition nr. 2 ind i billedet: nemlig at tage nogle bedre billeder, skarpere, tættere på, uden for mange "gryn".
Jeg har indkøbt et nyt kamera, har fået pakket det ud, ladet op og har prøve-knipset kæresten lidt. Men der er en del teknik jeg lige skal have sat mig ind i endnu. Så uskarpheden vil nok vare ved lidt endnu.
Men jeg øver mig, Linda

søndag den 15. januar 2012

Grøn lasagne

Det startede med, at jeg havde en masse grønkål tilbage fra jul. -
Det blev så til en skøn grønkålslasange... og Uhmmm den var god, enkel, lige til og egentlig helt almindelig.

Den anden dag, havde vi igen lyst til en grøn dag, også lidt uopfindsomt, men da der lå spinat i fryseren, blev det til en spinatlasange.

Spinatlasagne
  • 2½ spsk hvedemel
  • 5 dl mælk
  • 500 g frossen helbladet spinat
  • Salt og friskkværnet peber
  • 1 nip revet muskatnød
  • 1 tsk fintrevet skal af økologisk citron
  • 200 g lasagnelader - jeg brugte fuldkornsplader
  • 100 g groftrevet mellemlagret ost
Sådan gør du:
Pisk melet med en lille smule mælk i en gryde, til alle klumper er pisket ud. Spæd med resten af mælken og kog op under omrøring.
Kom den frosne spinat i saucen og kog under jævnlig omrøring, indtil al sspinaten er tøet op.
Smag spinatstuvningen til med salt, peber, muskatnød og citronskal.
Læg en smule spinatstuvning i bunden af et ildfast fad på ca. 20*25 cm. Læg et lag lasagnepladeri fadet og fordel ca. en fjerdedel af spinatstuvningen herpå. Drya med lidt ost. Læg et lag lasagneplader, sp spinat, ost osv. Gem en lille smule spinatstuvning og noget af osten til at fotdele på toppen.
Læg stanniol over fadet. Bag lasagnen i ovnen ved 200 grader i 30 minutter. Fjern stanniolen og bag lasagnen, indtil den er gylden på toppen. Prik også i den og mærk, om pastaen er mør


Spis en god salat og sød chilisovs til ...

Velbekomme - Sofie






 

søndag den 8. januar 2012

Energi, Pep og vægttab ....

Det kan være ret så hårdt at starte ud i januar!
Mange har afgivet løfter til sig selv, om sundere kost og mere motion.



For mit vedkommende, er det nu en proces der startede midt i 2011 - indtil nu har det afstedkommet et vægttab til dato, på knap 30 kilo. Der er lang vej endnu, men vejen føles, faktisk ikke så slem, at tænke på.

Jeg stod der, i foråret 2011, og viste hvad klokken havde slået. Motivation eller ej, nu måtte det være.
Det der gjorde det sidste, var at jeg blev tilbudt en gastric bypass. Det ville jeg ikke kunne leve med, jeg ville simpelthen ikke kunne leve med ikke at kunne spise og nyde mad i alle madens fantastiske facetter. Derfor besluttede jeg mig for, at man godt kan tabe sig, elske mad, stadig kunne gå ud at spise, nyde livets bedste goder og samtidig smide nogle kilo. - Og nu 8 mdr. senere og 27 klio lettere, kan jeg sige, JA man kan godt - jeg har INTET fornægtet mig selv i disse mdr. - Men jeg har lært, at ALT har en pris, og ALT ikke er det værd. - Men med tanke på, de bevidste valg, kan det lade sig gøre.
Så lad værd at tøv, det er slet ikke så svært :)

Jeg havde nogle rester af dadler og svesker fra jul, som skulle bruges. De er blevet til disse skønne energi barer.
Energibar
100 g dadler
100 g svesker
50 g mandler
50 g cashewnødder
9 spsk havergryn
25 g kokos
20 g carob eller kakao
1 tsk. vaniliepulver
saften af en clementin og ½ appelsin ( hold lidt igen og vurder om der skal mere eller mindre i)
-
kokos til at vende dem i.


Sådan gør du:
Alle indgridienser kommes i foodprocessoren.
Mine er med bid, men ønsker du mere fint malede, skal du starte med at køre nødderne , derefter tilsætte de øvrige indgridienser.
De formes til små energi barer og vendes i kokos











Velbekomme
Sofie

onsdag den 4. januar 2012

Ind i det nye år med manér.

Ja, så er selv Madpaver kommet op til overfladen efter en overdådig Nytårsmenu og har opdaget at et nyt år er begyndt. Vi tilbragte de sidste timer af det gamle i rigtigt godt selskab i det Nordjydske. Fruen i huset og jeg var landet på en aftale om at vi skulle slutte året med manér og var endt på 6 småretter.......

Yngste-pigen lavede menu-kort og fin opdækning.

Og med stor sans for hygge - en kreativ sjæl.
Jeg selv havde forelsket mig i et par retter hos Gordon Ramsey - og da jeg aldrig har smagt østers, så var det en oplagt mulighed.
Dyrene var indkøbt og Herren i huset "brækkede" dem op.
De skulle i en suppe, men jeg nåede lige at nuppe en rå - og kunne rigtigt godt lide kræet.
Nå, men back to business, Gordons "Champagne-østers med agurk" blev fremstillet således:
1 liter god grøntsagsbouillon
2 agurker
12 friske østers (hér 11 ½)
3/4 dl fløde (måske fik den lige lidt ekstra)
lidt citronsaft
1 hjertesalathoved
1 bundt purløg
1 glas champagne..... (et godt skævt i dette tilfælde)
lidt salt og peber

Bouillonen koges op, spædes op med fløde og agurker skrælles til strimler på den lange led - brug ikke kerne-delen. Suppen smages til med lidt citron, salaten snittes og lægges i suppetallerknerne. Agurkstrimler og østers kommes i suppen og SIMRER med i 30 sekunder, klip purløg over, tilsæt champagne og smag til med salt og peber. Øs op i tallerkner og Vupti Vupti - fantastisk supper klar til servering.
Det var en lækker sag og føltes lidt ekslusivt at spise. Men super nemt, kan sikkert også laves med muslinger uden at fornærme Gordon ;o)
Derefter gik det slag i slag........

Marinerede grillede tigerrejer på ris med tomat-peberfrugter-basilikum-pesto......husets opskrift.

Så kører vi næste ret..........
I mangel på perler, høns og haner blev det til kyllinge saltimboca på bladbeder med druesauce.
Vi tog den med ro og spiste små portioner, men halvvejs kunne jeg nu godt mærke en vis mæthed.
Så efter en god pause blev det til........
........et "lille" stykke kalvefilet på en bund af bagte rodfrugter, med kartoffel-jordskokkemos blancherede rosenkålblade og en god sovs.
Pause igen....... næste ret ser meget lidt flatterende ud på billede, men den smager dejligt.
Bagt urtemarineret brie i soya-balsamico og så godt knækbrød til.

Klokken nærmede sig hastigt midnat og vi spang ind i det nye år inden vi nåede desserten.
Her havde jeg igen søgt inspiration hos Gordon til det han kalder "Rødvinspocherede figner med brombær":
Jeg kogte en lage dagen før af:
2½ dl rødvin
1 stang vanille (kornene blev skabt ud og gemt - så kun stangen)
1 stang kanel
2 strejneanis
4 nelliker
100 g sukker

Denne blev varmet op og heri kom:
3 friske figner skåret i både
ca. 400-500 g brombær(af egen avl)
De skulle simre med i ca 8-10 minutter og var så klar til servering med en creme af:

250 g mascarpone rørt med
vanillekorn
2 spsk flormelis.

Flot tog det sig ud og det var dejligt med en let dessert som afslutning. Jeg tror, jeg en anden gang kunne fristes til at prøve med modne pærer i stedet for fignerne.
Men alt i alt en rigtig dejlig aften, hvor retterne faldt i alles smag og vi hyggede os i hinandens selskab.
Tak for det - og Godt Nytår, Linda