Hyldest til Federico´s have!

Under vores vidunderlige besøg i Toscana, var vi også på rundtur i Fedrico´s køkkenhave. Den så lidt efterårs-træt ud, men der var som tidligere nævnt stadig spændende frugter.

Blandt andet flotte kvæder, som jeg straks drømte søde drømme om.
Den sidste morgen sneg en af Bedste-veninderne sig ud og plukkede 2 til mig. Dem fragtede jeg hjem i håndtasken og passede godt på hele vejen.

Nu stod de så dér på køkkenbordet og ventede på at jeg gjorde noget.
Jeg konsulterede den gode gamle "Grønne syltebog" og mange steder på nettet. Det jeg kunne konkludere var at de skulle for-dampes, derefter skrælles og så koges til de skiftede farve til orange.
Jeg besluttede mig for en free-style-marmelade der i modsætning til mange af de sete opskrifter IKKE skulle være alt for sød. Jeg husker engang i min årle ungdom at have smagt "kvæde-brød", som bare var en FOR sød oplevelse. Derfor ville jeg gi´den godt med syre og et tvist af Toscana.

Frugterne blev dampet ca. 40 minutter i lidt vand.

Hmmmm.... Forsøgte undervejs at vende dem lidt, men de gik lidt meget i plummer.
Dette betød jo så, at jeg ikke var i stand til at skrælle dem, som det ellers var foreskrevet.
Jeg fik skrabet kød og skræl ned i gryden, det var allerede ret "jamset".

Jeg tilsatte:
ca. 150-200 g sukker
et par kviste frisk rosmarin
saft og skal af en citron
saft af 2 limefrugter

Så lod jeg mosen koge igen i ca 45 minutter, til den skiftede farve og blev mere orange.

Kan smages til med mere sukker, men jeg holdt mig til den syrlige udgave med et tvist af rosmarin. Kvæder indeholder meget pektin og derfor er der ikke behov for at tilsætte nogen form for geleringsmiddel.

Resultatet en syrlig hyldest til Federico og hans dejlige sted.

Jeg vil sende en venlig tanke sydpå, når jeg sætter tænderne i Kvæde-marmelade á la Toscana.