I lære hos Mesteren

Selv en Madpave må erkende at der er visse ting udi den kulinariske verden, andre behersker noget bedre end én selv.(En hel del måske??)
Og man skal derfor ikke være for stor til at tage imod et tilbud om at suge til sig af gode gamle gennemprøvede teknikker, der med sikkerhed fører til det smukkeste, mest paradisiske, glansfulde og velsmagende resultat.
Således stillet overfor denne erkendelse, tog jeg gladeligt imod invitationen fra min veninde om lige at lure teknikkerne af, for hvordan man laver en perfekt Parisæble-gelé.

Efter at have indtaget en betragtelig mængde af hendes gyldne engle-guf til de lune pandekager og brunchen. Så havde hun da lige noget saft, hun skulle have kogt op med sukker og gelering efter god gammeldags "kilo-til-liter-metode":

1 liter siet paradisæble-saft
1 brev geleringspulver til gelé (røres ud i KOLD saft)
og så lige 1 kg sukker

Pulveret røres som sagt ud i den kolde saft: VIGTIGT!!! hvorefter denne tilsættes sukkeret og koger op.

Og så kommer det som hendes Mor havde lært hende, at man ikke kan gøre for meget, for at opnå en klar gele. Nemlig skumningen. Man tager en god dyb træske og "skraber" skum og urenheder af overfladen til der ligesom ikke er mere.

Og der var en del, men tålmod lønner sig, åbenbart. I hendes husstand både for folk og fæ....

Frem dukkede det smukkeste klare gelé - og gæt hvem der fik et par glas med hjem.....

Og selv husbondens noget skeptiske og frygtsommelige høns, gav sig dog i kast med "afskummet". (Mon man så ikke behøver at tilsætte geleen til sovsen, den dag de skal spises.......???)

Nu er det så op til mig, selvstændigt at kaste mig ud i geleens ædle kunstart, da kæresten har været så betænksom at hjembringe EN HEL SPAND paradisæbler.
Fortsættelse følger................................