Madblogstoppen

mandag den 1. august 2011

Svensk Terrasse-mad - part one

Solen har skinnet i flere dage i træk her på matriklen. Den store madlavnings-iver har været lidt på stand-by, men så skulle kusinen komme på visit - og jeg måtte trække lidt ind i skyggen.
Jeg kastede mig med stor lyst over min nyerhvervede "Mat på Svensk" som før nævnt af Caroline Hofberg.
Det skulle vise sig at ende med en større 3-retters menu, så der er en god grund til min bleghed, når jeg nu skulle stå i køkkenet og kreere.
Vi skulle have "Pizza men Lax og dillolja" (som en snack til kølige Mojitos)

Nem pizza-dej:
25 g gær
2 dl lunkent vand
1 spsk raspolie
½ tsk salt
4½-5 dl mel

Fyld:
½ squash
1 løg
300 g revet lagret ost
lidt cocktail-tomater
200 g koldrøget laks

Dild-olie:
1 dl raspolie
2 fed hvidløg
1 dl hakket dild

Dejen æltes hurtigt sammen og hæver mindst 30 minutter. Den deles i 4 og rulles tyndt ud og lægges på bagepapir.
Til fyldet snittes squash på rivejernet, løg skæres i tynde ringe og tomater halveres.

Ingredienserne til dild-olien gives et hurtigt hvvjjuussh i mini-hakkeren og er straks klar til at dryppes på bunden.

Herpå lægges grøntsagerne og den revne ost. Dén glemte jeg så i min iver - det kan altså ske for selv en Madpave ;o)

Pizzaerne bages ved 250 grader. Når ovnen varmes op lægges pladerne i, så de bliver brand-varme. Pizzabundene på bagepapiret trækkes over på de varme plader og bages så 10-15 minutter.
De bagte pizzaer pyntes med røget laks og dryppes med mere dild-olie.
De var knasende sprøde og selv uden ost var de en lækker appetizer. Desværre kunne jeg godt have ønsket lidt kraftigere dildsmag af min supermarkeds-indkøbte dild. Men alt taget i betragtning, kan de vist godt gentages.

1 kommentar:

  1. Uhmm, de ser lækre ud :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet