Madblogstoppen

lørdag den 13. august 2011

Høst

Mens vi stadig var i sommerhuset blev der høstet på livet løs - lidt afkast har vi da fået af forårets arbejde.
Og for mig er der ikke meget der når op på siden af det.

Forleden var det endnu engang basilikum - både citron- og almindelig.
Store buketter kan blive til mængder af dejlig pesto.

Som her straks blev til topping på tomat-salaten.

En lille håndfuld blåbær.

Kan blive en overdådig himmerigs-mundfuld tilsat lidt yoghurt og honning - hvis man da ikke bare vælger at spise dem fluks uden dikkedarer.

Turen kom også til salatløgene.

En pæn lille høst fra et par rækker.

Og sunde ser de ud. Dem er der nemlig ikke så mange andre end os der kan lide.


Kartofler til overflod; blå, røde og asparges.

Hver dag hives gulerødder, de er skarpe i smagen og sjove i figuren.

Et par håndfulde hindbær som minimum.

Store dildskærme til syltning.
Og Svigerfar leverer villigt agurker, så store som asier.

Her råsyltet til husbehov.

Og blommer fra et træ der kæmper mod tyngdeloven.


De blev til en sød og krydret chutney - opskrift følger.
Ja, det er en fryd at være haveejer.
Det er de vitaminer vi skal suge til os, når nu hverdagen melder sig og batterierne en gang i mellem er lidt flade. Farver, duft og smag kan vi heldigvis gemme og tage frem efter behov. Og det er ikke slut med afgrøderne endnu.

3 kommentarer:

  1. Sikke en flot basilikum!! Jeg kan simpelthen ikke få den til at gro....

    Jeg mangler forresten stadig Linda's kontonr, så jeg kan få overført hendes penge :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Hej Birthe, hemmeligheden bag vores fantastiske basilikum-høst er at vi sår dem som "bunddække" under tomatplanterne i plantesækkene i drivhuset. Dér kan de trives, hvor der er lunt og lidt fugtigt. Og så har vi jo hele salaten på ét sted ;o)
    Linda

    SvarSlet