Andebryster er sagen

Fra den ene yderlighed til den anden – I dag har det været så varmt, at man da helt har mistet pusten – men skønt er det da.
Yngste drengen er hjemvendt efter at vi knap har set hinanden hele sommeren, og da vejret jo skriger grill, fik vi tændt op i weberen.
And er en ynglings spise her på matriklen, og da der lå to andebryster i fryseren, var det et nemt valg.
De blev steget på indirekte varme med skindsiden nedad i ca 25 min – dyret blev vendt og igen ca. 25 min .. derefter blev de smurt med sødchilisovs og en anelse honning, der havde fået et hurtigt opkog inden.
På med låget og efter ca. 10 min er de klar – kødet trækker i ca 15 min. – Kødet er nu lækkert og gennem stegt, så vi bedst kan lide det.

Dertil fik vi Orange broccoli salat med citrus vinaigrette, inspireret af foodyear, og den levede helt op til forventningen.
Her er min udlægning af opskriften:
1 bundt broccoli, skåret i buketter
2 appelsiner
1 bundt forårsløg
60 g bacon i tern skiver
1.5 spsk ristede & saltede solsikkekerner

Start med at stege bacon og få nogle saltet vand kog i en mellemstor gryde.
Kog broccoli buketter i 3-4 min.
Skræl appelsinerne og skær dem i bide stykker på størrelse.
Derefter blandes broccoli, appelsiner, skalotteløg, bacon og solsikkefrø godt og hæld citrus vinaigrette over salaten.


Vinagrette:
2 spsk olivenolie
2 spsk appelsin juice
1 spsk hvis balsamico
1 tsk mayonnaise
1 / 2 tsk sennep – brugte sennep med sydesalt
1 / 2 tsk lime
Salt & peber
Jeg kom det hele i et glas og rystede det godt sammen.
Det blev en herlig aftensmad – Manden og sønnen skulle også have lidt pasta til.

Det danske vejr er gajol vejr

Efter en fantastisk VÅD; MUDRET, SJOV, HÅRD grøn koncert tune … har jeg måtte lægge mig med lungebetændelse og snot i hele hovdet.
Ikke den sjoveste måde, at tilbringe en uges ferie.

Så mad er en by i Rusland – men fik mig da svinget op til en potion tomatsuppe ala Bøgevang skolen, en opskrift der har været flittigt brugt her i huset – den er nem og uden “klumper”, som drengene sagde før hen …

Så kamiliete med honning, lommeletter óg hostebolcher er min faste følgesvend.

Tomatsuppe

1 løg, fint hakket
olie
1 dåse koncenteret tomat pure
1 liter tomatjuice (kan evt. presse dine egne tomater)

3 dl Suppehorn
evt. kødboller

Løgene svites i lidt olie eller smør.
Tomatpure tilsættes
Tomatjuicen tilsættes – og små koger i 5-7 min

Er suppen blevet for tyk, kan du evt. komme en smule mælk eller vand ved.

Kog suppehorn og kom i evt. sammen med kødbollerne.

Smager himmelsk sammen med ostebrød.
En rigtig børnesuppe – og pragtfuld til ondt i halsen.

Solskin på glas.

SOLEN SKINNER IDAG!!!! Det indbyder til udendørs aktiviteter. Det forsøgte jeg at kombinere med syltning af abrikoser.

Jeg har hentet friske abrikoser hos mine Svigerforældre. Svigerfar har plejet og passet dem og Svigermor har plukket.

De har dejlige solgyldne farver - men smagen er ret fad og i bedste fald syrlig. Så greb jeg til syltebøgerne.

Fandt denne opskrift i "Syltning året rundt" af Joanna Farrow. Den måtte prøves.

Honning-abrikoser:
750 g friske abrikoser
en håndfuld timiankviste - jeg brugte citrontimian, da det var, hvad der fandtes på matriklen
250 g flydende honning
3 dl tør hvid- eller rosévin - hér rosé
2 spsk citronsaft.

Abrikoser halveres og stenen fjernes. De kommes på rene skoldede glas med timiankviste.

Kog lagen af honning, rosévin og citronsaft op ved svag varme. Hæld den over så frugterne er dækket. Tænd ovnen på 175 grader. Sæt glas med løst påsatte låg på en avis, på en bageplader. Sæt glassene i ovnen i ca. 20 minutter. Luk glassene straks, når de kommer ud.
Jeg lavede ½ portion, da det var hvad min abrikos-ration tillod. Lagen halverede jeg dog ikke.

Så skal abrikoserne køle af og stå......................
Kan holde sig i op til 6 måneder. Men det er ikke sikkert de holder så længe her. Drømmer om at bruge dem til gode oste, en Mascarponecreme, en trifli eller isdessert.
Men må væbne mig med tålmodighed!

Når de skal bruges vil de forhåbentlig smage af sommer og solskin. Og så blev der også en lille portion til fryseren.

Café Alrø - en lille solstråle på en grå sommerdag.

Vi gjorde en lille udflugt ud til der hvor vejen ender.

Til Alrø, for at kigge lidt på vandet, fuglene og spise en frokost.

Vejret var gråt og lidt mørkt, men vi blev mødt af varme og imødekommenhed.

Af både mennesker og dyr.
Vi havde været så letsindige ikke at bestille bord, så vi måtte vente et kvarters tid.

Tiden fordrev vi i haven , hvor der var fine skulpturer og blomster.

På gårdspladsen, med blomster og salg af kunsthåndværk.

Antik-stemning.
Og vi tog lige et spil Kryds & Bolle.

Stedet drives af to gæve piger, har åbent i week-ender henover sommeren og har et lille menukort med bl.a. tapas-tallerken, kyllinge-sandwich, de famøse tarteletter med kylling og asparges og lidt desserter. Man kan i bedre vejr sagtens sidde ude. Men vi blev lukket ind i varmen. Stedet er ikke stort, dog udvidet med en slags telt-udestue. Her var dækket hyggeligt op.

Med blomster på bordene og lune fleece-plaid´s til os i udestuen.
Der var jævn travlhed i køkkenet, som heller ikke var stort. Serveringen var omsorgsfuld og der var en god hyggelig stemning.

Vi gjorde som de fleste andre der havde lagt vejen forbi og bestilte tarteletter.

Det fortrød vi bestemt ikke. Den var hjemmebagt og sovsen veltillavet. Et godt solidt bud på Mor-mad, når den er god! Og da vi havde sat den til livs, forstod vi bedre at Tartelet-rekorden (kun) er 4.

Café Alrø er sin egen på alle gode måder og et dejligt lille sted, som er udflugten værd. Men husk kontanter, de ta´r ikke Dankort - og måske det er en idé, at bestille bord. Folk der har været der før har tendens til at komme igen.

Check i øvrigt også deres hjemme side :http://www.cafealroe.dk/

Bærhøst med svenske under-toner.

Inden vi drog afsted til broderlandet fik vi høstet de sidste ribs, solstik og solbær. Disse blev selvfølgelig kastet i fryseren, til senere brug.
I Sverige købte jeg så liiige en kogebog mere til samlingen. "Mat på Svensk" af Caroline Hofberg, en for mig ukendt madjournalist og kogebogsforfatter. I Sverige er hun åbenbart ret kendt - og har da også udgivet bøger oversat til dansk, har jeg siden googlet mig frem til.

Bogen har lækre og indbydende billeder og jeg faldt for en Solbær-fromage. Det er MEGET længe siden jeg har haft fingrene i husblas, men vovede mig ud i projektet, mens min Mor var på besøg - så havde jeg jo altid ekspertisen i baghånden.

"Vinbärfromage":
2½ dl solbær
2 past. æggeblommer
2 past. æggehvider
½-3/4 dl sukker
2 dl græsk yoghurt
4 blade husblas
1 spsk citronsaft

Solbær moses med en gaffel og passeres gennem en sigte, jeg brugte én med store huller, da jeg gerne ville have lidt "kød" med i fromagen.

Pisk hviderne stive og stil dem til side. Pisk æggeblommer med sukker, hvori frugtmassen kommes.

Vend den græske yoghurt i bærmassen.
Så kommer vi til den ædle kunst at bruge husblas:
Bladene udblødes i koldt vand i ca 5 minutter og smeltes så i en gryde sammen med citronsaften og det vand der sådan lige hænger ved.
Jeg vendte det forsigtigt i bærmassen og til sidst kom så de piskede æggehvider i.

Vupti - fromage:

Og så helt uden hjælp ;o)

Iflg. kogebogen hører der "Havreflarn med Vanilje" til. Derfor også hos mig. Utroligt hurtigt lavede i øvrigt:

"Havreflarn":
75 g smør
1 dl sukker
1 dl havregryn
1 dl mel
1/4 tsk bagepulver
1 tsk vanillesukker
1/4 dl mælk
1/4 dl lys sirup - jeg brugte dog flydende honning.

Smørret smeltes i en gryde og de andre ingredienser røres i. Så nemt ér det!
Sættes på en bageplade med bagepapir med en teske, med god afstand da de skal flyde ud.
Bages ved 175 grader i 7-8 minutter.

Jeg var nok lidt rundhåndet med dejen, så mine kager blev lidt bløde i midten. Der skulle blive 25-30 styk af portionen, jeg fik 16 store. Jeg bagte dem blot lidt mere, så de blev helt sprøde.

Resultatet blev anrettet som kugler i en kage-sandwich og serveret med lidt friske blåbær.

Fromagen var uden "sjove vingummi-figurer" og frisk syrlig. Kagerne var fantastiske, sprøde og knasende - kunne måske også laves med nødder/mandler i stedet for havregryn, alt efter humør.

Er helt sikkert ikke færdig med min nyeste kogebog.

Salt & Sill

På vores færd i det svenske opsøgte vi en aften Hotel og Restaurant Salt & Sill i Klädesholmen på øen Tjörn. Et skønt sted med specialiteten "Silde-planke" - lige noget for en "silde-moster" som mig. På en solbeskinnet terrassen der lå ud over vandet, fik vi denne lokale ret serveret.

Først en lille appetizer: limemarinerede rejer med gazpacho og ristet rugbrøds-drys. Det lovede godt!

Så kom "planken" med 6 forskellige slags lokal-produceret silde-lækkerier, der var solbær-, matjes-, senneps-, dildsauce-, dild- og marinerede sild. Dertil lidt æg og ost.....Det sidste forstod jeg aldrig helt meningen med. Alt sammen ad libitum.

Dertil selvfølgelig forskelligt brød, inkl. knækbrød - vi var jo i Sverige. Og nykogte kartofler, creme fraiche og rødløg - som hér kom til deres ret!

Første tallerken klar til indtagelse, skyllet ned med en god hvedeøl og postevand. Hmmm elsker sild.

Ved siden af restauranten lå fabrikken som producerer sildene, så man kan hér for alvor tale om lokale produkter.
Efter en rask gåtur skulle der selvfølgelig også lige kigges på vand og bades lidt.

Et par dage senere opdagede vi at Salt & Sill havde en stor fiskeforretning og Deli ved en rundkørsel ikke langt fra os. Dér købte vi lokale specialiteter, gaver og dagens frokost med hjem fra. En rigtig super-forretning med friske råvarer og nære relationer til lokale producenter.

Snitter bestående af brød i bunden, toppet op med krebse-, matjes- og reje-salat rørt op med flødeost og krydderier. Lakse-tatar af fersk og røget laks samt en rørt laksesalat.

Derudover faldt vi for det blødeste, lækreste friskgraved laks og surdejs-brød.

Det var en "jätte bra lunch", som de vist ville sige derovre.

Vel hjemkommet, med bilen spækket af lokale specialiteret, lavede vi forleden aften vores egen silde-planke eller var det sol......

Ikke noget dårligt bud på et ferieminde, selvfølgelig serveret med nyopgravede asparges kartofler fra egen have.

Kan man være Swedo-fil????

I så fald er der ingen tvivl: JEG ER DET! Vi har tilbragt en på alle måder fantastisk uge i skærgården nord for Göteborg. Der var en lille 2-personers "stuga" med udsigt til vand.

Der var fantastisk natur, skønne småøer allevegne, hav, klipper og skær, der kunne bades fra.

Vejret var med os, vi slappede så meget af, nød hinanden, vejret - og ikke mindst maden.
For de kan faktisk lave mad derovre. Vi indtog det ene veltilberedte måltid efter det andet. Landet flød med frisk fangede fisk og skaldyr. Ikke en dag passerede uden vi havde sat tænderne i nogle af havets frugter.

Her makrel tilberedt med tomat, rejer og smør på Simson´s præstegård på Käringø.

Til dessert himmelsk citron-paj med sorbet - garanteret også friskfanget.

I dette eventyr-Pippi-land havde vi mange gode oplevelser, som jeg sikkert ikke vil lade være med at vende tilbage til lidt ud i fremtiden.

Man tager helt sikkert ikke skade af at indtage sin frokost i Nösund Värdshus´s omgivelser lidt oftere. Måske det endda er vederkvægende for både krop og sjæl??? Dét tror jeg!!!

If you can´t beat it – eat it!

Inspireret af en af mine nyeste kogebøger, Naturens spisekammer, har jeg de sidste dage kastet mig ud i naturen for at finde de gratis råvarer. -
Min have er et vildnis, en naturgrund, en økologisk perle, for her får ALT lov til, at være i fred. – især har vi en et ret solidt tæppe, af skvalderkål, der efterhånden har fået overtaget de fleste steder i haven – man kan vel sige, de har en ret centralrolle i have udsmykningen, til evig dårlig samvittighed.

Jeg har altid syntes det var sjovt, at lave mad af naturen – og har før lavet de lækreste retter med hvad andre vil kalde ukrudt.
Da jeg så sad med min nye bog, og kom til afsnitet omkring skvalderkål – slå det ned i mig … jeg har jo et skatkammer lige uden for døren, som der står i bogen “ If you can´t beat it – eat it”, og som sagt så gjort, jeg har været ude og høste små nye skud, og et par enkelte mælkebøtteblade, som skulle laves om til nogle lækre madbrød til vores grillmad i aften, 
 
Jeg blev enig med mig selv om, at det skulle blive til nogle lækre lidt grove flute.
Jeg samlede ca. 1 l skvalderkål, og 2-4 stk store mælkebøtteblade. Du kan med fordel tage et litermål med og samle i, så har du styr på hvor meget du har samlet.
Jeg havde en rest græsk yoghurt, der skulle bruges så det kom også i – og så en lille håndfuld græskarkerner.


Opskriften var sådan her:
4 dl lunkent vand
25 g g gær
1.5 tsk salt
1 tsk. flydende honning
230 g græsk yoghurt
1 l skvalderkål – skyllet og skoldet
30 g græskarkerner
300 g speltklid
ca. 500 g hvedemel
Sådan gør du:
Gæret røres ud i det lunkne vand, salt og honning kommet i. – De andre indgridienser kommes i og det hele æltes godt igennem.
Dejen sættes til hævning, med et vådt klæde over, i ca. 1 time
Dejen æltes igennem og laves til 4 flute – stryges med vand og drysses med salt

Papparazzi i haven.

Nu hvor alt lige fra stauder til ukrudt og salat blomstrer og bær står i frugt, er det oplagt at gå en tur med kameraet på matriklen.

Det gjorde jeg en stille stund forleden - og her er lidt af det, der kom ud af det:

Fløjlsblød chokolade-blomst.

Selv de mindste fugle-kirsebær kan se store og indbydende ud - og de hér er ikke engang sure.

Dem hér varer det nok lidt endnu inden vi skal sætte tænderne i!!

Det smukke ukrudt, som vi ikke nænner at hive op.

Frodig citron-basilikum og "sorte" blommetomater på vej i drivhuset.

Ærterne er vi godt igang med at gøre indhug i.

Ærteblomster, der hvert år hårdnakket kommer op mellem fliserne på terrassen.

Katteurten - ér kattenes favorit. De ligger og gnubber sig i dem ved enhver lejlighed.

Orange bladbede, som snart skal indgå i vores daglige diæt.



Blå Congo (kartoffel) i blomst.

Kærestens favoritter.

Lidt mere ukrudt blandt oregano og citronmellisse.

Duftende citron-timian.

Selv salaten er sprunget ud.

Til sidst et vue over marken med duftende hyben. For mig er det sådanne billeder, der kan tages frem til vinter og få en fornemmelse af sommer frem.